Valgområdet er den venstre del af programvinduet med designelementerne.
Designelementerne er de redigerbare komponenter, som dit fotoprodukt er sammensat af, altså billeder, sidelayouts, baggrunde, cliparts, skabeloner og rammer eller design. Før man kan bearbejde et sådant element i editoren, skal man vælge det i valgområdet og indsætte det i arbejdsområdet.
Her bestemmer du alt, hvad der skal med i dit fotoprojekt (fotobog, kalender, temakort osv.) eller tilbehør til det (billedrammer eller holdere til vægbilleder).
I den nederste del af valgområdet bestemmer man elementtypen, altså "Billeder og videoer", "Sidelayouts/design", "Cliparts" eller "Skabeloner og rammer " osv.
I den øverste del af valgområdet finder du valgmulighederne, det vil sige, at du kan filtrere elementerne, når du kun får vist et bestemt udvalg af elementer.
For billeder kan du for eksempel skifte til den overordnede mappe eller kun sidelayouts for et bestemt antal billeder per side eller kun baggrunde i kategorien "Natur".
Derunder er "preview-visningen" med små preview-billeder af elementerne, som man kan trække hen på arbejdsområdet med musen for at indsætte elementet.
Længere nede er der en værktøjslinje til at forstørre eller formindske preview-billederne og til at indsætte og administrere elementerne.
Favoritter og PapirkurvEr ikke til rådighed for alle designelementer. FavoritterDu kan samle designelementer (design, layout, baggrunde, etc.), som du er begejstret for, og som du gerne vil bruge igen, i kategorien "Favoritter". Med ikonet "Markér ikke længere som favorit", fjernes elementet igen fra favoritlisten. PapirkurvDu kan trække designelementer (design, layout, baggrunde osv.), som du slet ikke synes om, og du aldrig ville bruge, over i "Papirkurv". For en sikkerheds skyld slettes elementet ikke med det samme, men lægges først i kategorien "Papirkurv". |
|
Valgområdets bredde er variabel. Før musecursoren til valgområdets højre kant, så ændres musecursoren, og du kan flytte kanterne til højre eller venstre inden for bestemte grænser. |
Her finder du i stifinderen navnet på den valgte mappe.
Direkte derover i venstre side er der en knap med navnet på den direkte overordnede mappe. Hvis du vil gå derop, skal du bare klikke på denne knap.
Knappen "Vælg mappe" til højre for den, åbner et nyt dialogvindue med en biblioteksstruktur, hvor man på vanlig vis kan navigere hen til den ønskede mappe for at vælge, hvor billederne skal komme fra.
Dobbeltklik på en mappe i previewet for at åbne den.
|
HUSK! En mappe vises nu som striber inklusive et preview af billederne i mappen. |
Dobbeltklik på et billede for at åbne det til redigering i FOTOVIEW.
Klik på "Tilbage"-knappen øverst til venstre for at gå tilbage til mappehierarkiet.
|
HUSK! |
Billederne i den valgte mappe vises derefter som miniaturer i preview-visningen.
Billeder der allerede er anvendt i fotobogen, er forsynet med et flueben. Du kan sagtens anvende det samme billede flere gange i samme fotoprodukt. Det vises lige så mange gange, som det sættes ind.
Mapper vises også med preview af billederne i den, dog med navnet på mappen ovenover.
Hvis du trækker en mappe til dit fotoprodukt, så bliver alle pladsholdere til billeder fyldt med billeder fra denne mappe (dog ikke fra eventuelle undermapper), såfremt der er pladsholdere nok.
|
Billeder med geokoordinater Nogle digitalkameraer og smartphones finder deres placering (geotagging) og gemmer den i billedet, når det bliver taget. Hvis et billede indeholder "geokoordinater", vises det med et "GPS"-ikon i miniaturevisningen. Hvis man trækker sådan et billede til en CEWE FOTOBOG, spørger software i et dialogvindue, om der skal tilføjes et landkort, der passer til.
|
|
|
Videoer og enkeltframes fra videoer Det er muligt at vælge op til 6 enkeltbilleder fra en video på harddisken, som vises efter hinanden i en filmstrimmel (efter eget valg også uden) på siden i fotobogen. Hvis du ønsker det, indsættes der også en såkaldt QR-kode på siden, og videoen uploades til galleriet ved bestilling. QR-koden i den trykte CEWE FOTOBOG kan scannes med en smartphone eller tablet for at afspille videoen. Hvordan det helt nøjagtig fungerer kan du læse i kapitlet "Arbejde med video". |
|
|
3D-billeder Nogle digitalkameraer og smartphones er i stand til at tage stereo-/3D-billeder med filformatet *.mpo eller *.jps. Disse stereo-/3D-billeder vises i valgområdet og omdannes til et såkaldt anaglyph-billede, når de indstilles på en fotobogside. Med et par rød-cyan-briller får disse billeder tredimensionel dybde i den trykte eller projicerede fotobog.
|
Du kan ændre preview-billedernes størrelse med zoom-knapperne forneden eller ved at trække i valgområdet, så det bliver bredere eller smallere.
Ud over zoom-knapperne er der også flere andre knapper, som du kan styre visningen i billedbrowseren med (sortering, filtrering, vis filnavn eller ej) og anvendelse af det markerede billede som baggrund.
Du kan også genfinde et markeret billede i fotoproduktet og filtrere billederne efter lejlighed (sammenhængende optagetidspunkt) eller ligheder (farveopbygning).
I kontekstmenuen (højreklik på preview-visningen) finder du forskellige visnings-, sorterings- og indsætningsfunktioner:
Hvis du har tilføjet midlertidige billedfiler til aktuelle mapper eller har fjernet nogen, mens du har arbejdet med fotosoftwaren, bliver de nye billeder muligvis ikke vist straks. Denne kommando tvinger softwaren til at genindlæse mappen og dermed også preview-billederne.
Kopierer markerede billeder til udklipsholderen.
De kan indsættes igen med kommandoen "Sæt ind".
Markerer alle billeder i den åbne mappe
eller fravælger dem igen, hvis de var markeret i forvejen.
Starter CEWE FOTOBOG-assistenten.
(Se kapitlet "CEWE FOTOBOG-assistenten".)
Starter CEWE FOTOVIEW. (Se kapitlet "CEWE FOTOVIEW".)
CEWE FOTOVIEW (vores eget program med mulighed for at redigere billeder) starter også ved at dobbeltklikke på preview-billedet.
Viser billederne grupperet efter farvestemning i et ekstra vindue.
Billeder, der ligger lige ved siden af hinanden og under hinanden harmonerer også med hinanden på samme side i fotobogen.
Dobbeltklik på billedet for at tilføje det til fotoproduktet.
Tip: Vælg også en baggrund i en passende farve.
Med denne kommando kan du indsætte et af dine egne billeder som sidebaggrund på højre, venstre eller begge sider (hele dobbeltsiden).
Et billede der er indsat som baggrund, kan i modsætning til de medfølgende baggrunde i softwaren, redigeres med Fotoview ved at dobbeltklikke på det i arbejdsområdet.
Denne funktion åbner den side, hvor billedet er indsat, hvis det allerede anvendes i fotoproduktet.
Hvis billedet anvendes flere gange, åbner denne funktion den næste forekomst af billedet i produktet, hver gang du aktiverer den.
Ikke ved billedbestilling!
Når du har markeret et billede, søger funktionen efter billeder fra samme mappe, der enten er taget ved samme lejlighed (efter dato og klokkeslæt) og/eller ligner det valgte. Lighedsgraden kan indstilles med en skyderegulator.
Kun aktiv, når der er markeret flere billeder.
Skaber en kollage af de markerede billeder. Billedernes størrelse og placering tilpasses automatisk.
Du kan udføre kommandoen flere gange efter hinanden, indtil du er tilfreds med resultatet.
|
Bemærk: |
Træk et billede med venstre museknap holdt nede fra valgområdet til editorens arbejdsområde eller til den ønskede billedpladsholder for at indsætte et billede i dit fotoprodukt. Det sættes ind i billedpladsholderen.
Der er to forskellige muligheder for, hvordan billedpladsholderen reagerer:
Billedet tilpasser sig billedpladsholderen. Billedpladsholderen forbliver som den er, og billedet bliver enten tilpasset i højden eller bredden, afhængigt af hvordan billedets format og rammen bedst passer sammen.
De dele af billedet, der ligger uden for rammen er ikke længere synlige, men du kan skalere billedpladsholderen i højden eller bredden og bestemme billedudsnittet inden for rammen med værktøjsikonerne "Zoom ind på billedet" / "Zoom ud på billedet".
Billedpladsholderen tilpasser sig billedet. Hele billedet er synligt, og billedpladsholderen tilpasses efter billedets længste side. Her kan du også skalere billedpladsholderen. Når du skalerer billedpladsholderen med gribepunkterne i hjørnerne, beholder den sideforholdet, og billedet skaleres automatisk med. Hvis du kun gør billedpladsholderen bredere eller højere, er billeddelene uden for billedpladsholderen ikke længere synlige.
Når billedpladsholderen forstørres eller formindskes, bliver billedet skaleret med. Dette er dog ikke tilfældet, når den formindskes med gribepunkterne på siderne, og du er nødt til at formindske det manuelt inden for rammen med værktøjsikonet "Zoom ud på billedet".
Denne reaktion for billedpladsholderen kan du indstille under mulighederne i menulinjen for alle billeder, der skal indsættes. Se kapitlet "Programindstillinger".
|
Bemærk: |
Kun til fotolærred CEWE Vægbilleder Plakat XXL, der leveres indrammet.
Vælg rammetype i valgmulighederne, og træk rammen i den ønskede farve fra elementvisningen ind på plakaten eller fotolærredet.
Du kan også dobbeltklikke på den.
Kan kun anvendes til CEWE Vægbilleder Plakat XXL med en billedramme.
Til at vælge farve på passepartouten.
Kun til fotoprodukter, der understøtter disse design, f.eks. plakater og vægbilleder, kalendere, temakort og visse fotogaver.
Design er foruddefinerede sider, som du kan indsætte billeder på. De indeholder oftest dekorationselementer og kan som regel kun redigeres begrænset eller slet ikke.
Under valgmulighederne får du vist en valgliste med de forskellige kategorier eller temaer med design. Standardindstillingen er "Vis alt...".
Du kan efterinstallere flere design med knappen "Download flere" i valgområdet (som beskrevet i kapitlet "Tip og trick").
Et sidelayout er placeringen af pladsholdere (til billeder og tekst) på produktsiden i editorens arbejdsområde.
Der medfølger foruddefinerede sidelayout, og du kan også gemme dine sidelayout og tilknytte dem til andre sider.
| Kun i CEWE FOTOBOG! | |
| Under valgmulighederne er der en valgliste tilgængelig med forskellige forsorterede kategorier med sidelayouts. | |
| Vis alt... | Viser alle tilgængelige sidelayouts. |
| Favoritter | Via kontekstmenuen (højre museknap) kan du gemme et markeret sidelayout som favorit. Derefter kan den findes under rubrikken "Favoritter". |
| Papirkurv | Via kontekstmenuen (højre museknap) kan du lægge et markeret sidelayout i papirkurven. Senere kan du vælge, om du vil gendanne det eller slette det permanent. |
| På skrå | Sidelayouts med mindst en skrå (let drejet) billedpladsholder. Overlapper også delvist, og ligner ofte "tilfældigt henkastede" billeder. ![]() ![]() ![]() |
| Store billeder | Kun en smule baggrund synlig på siden. For det meste med samme afstand til sidekanten og mellem billederne. ![]() ![]() ![]() |
| Løst fordelt | Billeder løst fordelt på siden, meget af sidens baggrund er synlig.![]() ![]() ![]() |
| Fuldflade | Uden margen og uden afstand mellem billederne, sidens baggrund er ikke synlig.![]() ![]() ![]() |
| Overlappende | Billeder, der flugter med hinanden og overlapper helt eller delvis.![]() ![]() ![]() |
| Mine layouts | Viser de sidelayouts, som du selv har oprettet og gemt. Vises ikke, hvis du endnu ikke har gemt egne sidelayouts til dette fotobogsformat. |
| Andet | Her findes de sidelayouts, der endnu ikke er tilknyttet en kategori. |
Kategorierne "Favoritter" og "Papirkurv" er også tilgængelige for andre layoutelementer.
Som standard vises kun de sidelayouts, der passer til det antal billeder, der allerede findes på den aktuelle side.
Ved hjælp af den anden valgliste under valgmulighederne kan du få vist et andet antal af de billeder, der skal anvendes.
Dobbeltklik på preview-billedet i preview-visningen for at anvende sidelayoutet på begge de viste sider (hvis det er tilgængeligt). Træk det til den ønskede side med venstre museknap, hvis det kun skal anvendes på den ene side.
Du kan også anvende indsætningsikonerne "Indsæt sidelayout på venstre side", "Indsæt sidelayout på højre side", "Indsæt sidelayout på begge synlige sider" og "Indsæt sidelayout på alle bogens sider".
Under valgmulighederne får du vist en valgliste med de forskellige kategorier eller temaer med baggrunde. Standardindstillingen er "Vis alt...".
"Multicolor"-baggrundene er baggrunde med tekstur (mønster) og kan vælges i 12 forskellige farver med hver 3 mætningsgrader. De er ikke tilgængelige til alle fotoprodukter.
Med knappen "Download mere..." kan du downloade og installere flere baggrunde fra internettet.
Man indsætter en baggrund ved at dobbeltklikke på baggrundens preview-billede i preview-visningen. Baggrunden indsættes på hele dobbeltsiden, på kun én side ved at trække den til den ønskede side med venstre museknap holdt nede, eller man kan bruge indsætningsikonerne eller kommandoerne i kontekstmenuen.
Du kan også bruge et af dine egne billeder som sidebaggrund.
|
Bemærk: |
Cliparts er grafik til at bløde op på dine sider.
Under valgmulighederne får du vist en valgliste med de forskellige kategorier eller temaer med cliparts. Standardindstillingen er "Vis alt...".
Vælg et clipart, du synes om, i elementvisningen, og træk den til arbejdsområdet.
Den kan placeres frit og skaleres uden tab.
En skabelon beskærer billedet til en bestemt form.
Billedets kanter kan afhængigt af den valgte skabelon være skarpt afgrænsede eller have en blød overgang til baggrunden.
Eksempler på skabeloner:

En ramme er en kombination af en skabelon og et clipart.
Eksempler på rammer:

Under valgmulighederne får du vist en valgliste med forskellige kategorier af skabeloner og rammer.
Træk en skabelon eller en ramme fra valgområdet til det ønskede billede eller den tilhørende billedpladsholder i arbejdsområdet.
Effekten kan ses med det samme.